Nye udfordringer og nye muligheder

En snefuld lørdag i januar skete der to spændende ting. Afhængig af hvem man er, skete der sikkert andet spændende, men for mig skete følgende: Folkebevægelsen mod EU afholdt strategikonference med 100 engagerede deltagere og en række nødhjælpsorganisationer afholdt Danmarks Indsamling.

Lad os starte med det sidste. Der blev samlet over 130 millioner kroner ind til organisationerne, der skal bruges til hjælp på Haiti og til at hjælpe især kvinder i Afrika. At kvinderne i Afrika skal have en særlig håndsrækning bunder i, at de på engang binder familien sammen og har utroligt svære vilkår, herunder at de ofte ingen rettigheder har. Dermed bliver de en påmindelse om muligheder og om rettigheder.
Desværre valgte Danmarks Indsamlingen ikke at gå nærmere ind i grundlæggende årsager til, at der i den grad er brug for nødhjælp. Udgangspunktet må vel ellers være, at det ikke er naturgivent, at Afrika har så store problemer. En af de væsentlige årsager til problemerne stammer fra EU: EU har en handelspolitik der direkte undergraver Afrikas mulighed for at rejse sig af fattigdommen. Når EU kræver, at varer fra EU skal kunne sælges uden told i Afrika, betyder det, at EU-producenter kan underbyde de lokale producenter, og dermed skabes der yderligere arbejdsløshed i Afrika. Samtidig giver EU tilskud til eksport af flere landbrugsvare, så prisen kan blive dumpet endnu mere – og de lokale producenter kan blive presset endnu mere.
Man kan undre sig over, hvordan EU kan presse Afrika sådan, men svaret er ganske simpelt; Ulandsbistanden benyttes som afpresningsredskab.

På Folkebevægelsen mod EUs strategikonference talte vi meget om den nye situation efter Lissabontraktaten. Vi må se i øjnene at traktaten er trådt i kraft (det skete allerede 1. december 2009), og det har betydning for vores arbejde. EU har med traktaten givet sig selv en blankocheck på at overgive endnu mere magt til EU – uden i øvrigt at blive besværet med at skulle spørge befolkningen først.
Vi står altså i en situation, hvor rammerne for magtoverdragelse har ændret sig. Hvor det tidligere har krævet traktatændringer – og nogle gange folkeafstemninger – kan man nu træffe beslutningerne inden for EU-systemet. Vi kan dermed ikke vente på folkeafstemningerne, men er nødt til at kaste vores kræfter over at stoppe den daglige magtoverdragelse og allerhelst vende den rundt.
Vores opgave bliver at sætte fokus på hvad der sker i EU, og at fortælle om det hver gang EU angriber vores velfærdssamfund eller gør livet endnu sværere for de dårligt stillede overalt i verden.

Når den danske befolkning sammen kan rejse over 130 millioner kroner til at hjælpe kvinderne i Afrika og ofrene i Haiti, så skal vi stå klar. Det skete nemlig i samme uge, som EU-kommissionen annoncerede, at nu vil den ikke finde sig i, at vi friholder de almennyttige foreningers genbrugsbutikker fra moms. En ganske simpel sag, hvor vi i Danmark har valgt at hjælpe genbrugsbutikkerne – både økonomisk og administrativt – ved at friholde dem fra moms. Det har EU-kommissionen nu fået nok af, og med hjemmel i tidligere momsdirektiver kræver den, at det skal laves om.
Det er en sag, som vi i Folkebevægelsen mod EU skal gøre helt klar: det er totalt uacceptabelt, at EU vil ramme vores genbrugsbutikker på den måde. De skal blande sig uden om.
Samtidigt er det et oplagt konkret eksempel på, hvordan EU presser de dårligst stillede mennesker, og vi skal sikre, at de ikke får lov til at gøre det i stilhed.